Tom autenticitet

At regne ud hvor mange drikkepenge man skal give er det nemmeste i verden, shoutout til min familie og venner
Steve Roggenbuck
Forlaget Basilisk, 2018

[Anmeldelsen har tidligere været bragt i Nordjyske Stiftstidende]

Roggenbuck er et hot navn inden for den strømning i USA, der går under navnet Alt-Lit, og som udspringer af forskellige internetgrupperinger, der fokuserer på et uhøjtideligt sprog fyldt med bevidste fejlstavninger og typos, og som benytter sig af internettets meget midlertidige, hurtige sprog. Denne litterære strategi til selvpotensering er blevet applauderet af fremtrædende engelske medier som The New Yorker, Rolling Stones og The New York Times.

“At regne ud …” osv. er en fladpandet tour de force i en digters skrift, der ikke er optaget af andet end skriftens egen udfoldelse og umiddelbare virkning. Uanset tema køres det gennem en kødkværn af ligegyldigt mundflomme; og det kunne eksemplificeres udmærket gennem en af samlingens første digte:

troldmanden sir, “det var ik d jeg mente,
og i øvrigt er jeg ik troldmand, jeg er bare en der
røver dig.”
men i det same
trådte michael frem fra en høj stabel
brød,
med et svær i hånden…
“ikke så hurtigt” siger michael, i et forsøg på
at redde merles liv.
røveren sir “hvem helved r du?”
michael siger “jeg er guds barn”
men så rammer en eksplosion af gammastråler,
der har været lysår undervejs, tilfældigt jorden direkte
og pludselig står alting i flammer
og alle skriger og
i løbet af 1 minut er alle på jorden døde
slut.

Et eller andet sted kan man vel kalde dette en demokratisering af litteraturen, hvor absolut alle kan være med, og det eneste, der får lortet til at hænge sammen er, at det er Steve Roggenbuck, og ikke en eller anden anden, der har skrevet det.

Man kan ikke anmelde dette stykke Alt-Lit som litteratur, fordi det er uden kunstnerisk værdi, idet det mangler nødvendighed, ikke er ladet med nogen særlig betydning, udelukkende er udtryk for Roggenbuck som egennavn og dennes personlige rablende stil. Som litterært værk, der måske/måske ikke ønsker at bære noget særligt frem, kan det kun bedømmes ved, at man bedømmer Roggenbuck selv.

Det kan selvfølgelig have en vis underholdningsværdi, som på sine side er båret frem som den indforståethed, der kan herske i særlige grupper, hvor man mødes for at fortælle hinanden, at alt er godt og alle gode nok, som de er. Humoren er idéforladt og vidner om en vis infantilitet – både hos forfatter og dennes følgere.

En af Roggenbucks litterære afsæt er digteren Walt Whitman, hvormed amerikansk litteratur blev født. Her er også en snakkesalig modernitet på spil. Det samme kan man sige med f.eks. Ezra Pound, der kastede verdenslitteraturen ind i det 20. århundrede, og den senere Charles Bukowski, der begge lader et moderne talesprog få indpas i deres indbyrdes meget forskellige digtning. Men i ingen af de nævnte eksempler forfalder digtningen til at fremhæve en tom autenticitet, og de fungerer på alle måder på et intellektuelt niveau – det er ikke bare en digters tomme gestus som en hyldest til sig selv båret frem af sine fans’ likes.

Roggenbuck er et symptom på en litteratur, hvor egennavnet i en selvsmagende afmagt definerer, hvad der er god litteratur. Med oversættelsen til dansk, har også den danske litterære scene fået sit tomme manifest. Man støder i det hele taget kun sjældent på litteratur mere, i stedet har vi fået forfatteren som dumt varemærke, der garanterer en oplevelse af kvalitet for en litterær offentlighed.

Oversættelsen er foretaget af Pejk Malinovski.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s