Et sjældent digt

hvad skal vi med al den skønhed?
Rasmus Nikolajsen
Rosinante, 2018.

Anmeldelsen har været trykt i Nordjyske Stiftstidende, men kan her læses i en let omskrevet udgave.

Rasmus Nikolajsen er for mig sjovt nok et nyt bekendtskab – jeg kan med nogenlunde sikkerhed sige, at jeg ikke har læst andet af ham; og dog er der noget, der ringer en klokke, når jeg ser, han er forfatteren bag bogen Socialdemokratisk digt fra 2010.

Et efterårsdigt kalder Nikolajsen sit langdigt, der kredser om skønheden, døden og metaforerne, og det er på den måde en passende titel – både i overført og i direkte forstand, da det er én lang meditation over efteråret, de faldende blade og eksistensen.

at betragte
bladenes dødsdans er også
at øve sig på trinene
i ens egen død

Sådan lyder nogle af de sidste linjer i digtet. Sammenkædningen mellem døden og efteråret ekspliciteres således direkte, og det er der som sådan ikke noget nyt i, men den konkrete sansning og lyriske billedsætning hæver linjerne op over det vante og ind i en klasse for sig. Nikolajsen står som naturlyriker i dansk litteratur sammen med ganske få andre – J.P. Jacobsen og Morten Chemnitz.

Digtets titel, der er fokuseret på skønhed, kan synes at stå i kontrast til dets indhold, der kredser om døden. Det er heller ikke sådan, at Nikolajsen på nogen måde glorificerer døden, men hans blik derinde fra efteråret tilbyder en anden oplevelse af døden, som noget der potentielt kan være skønt – dén tanke trækker linjer tilbage antikken og tanken om den gode død, der så at sige afrunder livet.

Vi kan øve os, skriver Nikolajsen, det betyder ikke, at angsten ikke er der – eller sorgen, som når en ven springer ud fra femte sal. Men vi kan øve os:

se blot
hvor smukt ahornbladet lader
dødsangsten lyse i sig

Den metaforiske konstruktion er flere steder i digtet spændende, som f.eks. i det ovenstående, hvor lyset, som i vestlig tradition er forbundet med begreber som liv, fornuft eller sandhed (eksempelvis hos Platon, oplysningstiden og Nietzsche), her bliver forbundet med dødsangsten. Det er ikke nødvendigvis en modstilling, men snarere sådan at forstå, at angsten også indeholder mulighed for at åbne mod en større autenticitet i den måde, vi lever, nej, forvalter vores liv på.

Sidste men ikke mindst har Nikolajsen valgt, som enkelte andre digtere i hans generation, at lade et digt stå på bagpermen, der ikke er indeholdt i linjerne, der folder sig ud over bogens sider. Således at digtet på bagpermen både er en del af resten af digtet og så alligevel ikke. Formmæssigt afspejler det et faldende blad (som jeg ikke vil forsøge at eftergøre her), men der er sådan her samlingen af rundes:

et
blad
rotere
en
omgang

vej ned
og mumler:
min verden
findes
ikke
længere, men
jeg
gør
og måske
er det kun
tilsyneladende
at de
faldende
balde
søger
mod
ensomheden,
måske
søger
de
et andet
fællesskab

Jeg vil gå så langt som til at sige, at Nikolajsen med dette digt aktualiserer nødvendigheden af at skrive digte; han formår med et enkelt og klart sprog og med stor stilbevidsthed såvel som -sikkerhed at genindføre kunsten i menneskets forarmede verden. Efterårsdigtet sætter nye standarder for nulevende og kommende forfattere – ikke bare i forhold til naturlyrik, men helt generelt.

Digtet besvarer således selv titlens spørgsmål: hvad skal vi med al den skønhed? Vi skal blive bedre til at leve og dø, vi skal åbne os mod det almene i eksistensen og i det måske finde “et andet / fælleskab”. Men for mig er Nikolajsens digt også enestående på en anden måde, idet det formår at få læseren til at tænke. Ikke bare ved at vende lyset, om jeg så må sige, udad, men i mindst lige så høj grad at vende det indad i en selvrefleksiv udspørgen.

Hvad skal vi med al den skønhed? er en sjælden bog i dansk regi, en af dem, der både virker ind på en gennem sansningen og gennem den eftertænksomhed den vækker i en. Nikolajsen har skrevet et moderne memento mori, som vi kan bære med os ud i efteråret med dets smukke farver og langt ind i litteraturhistorien.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s