En absolut sværvægter i moderne lyrik

Sjælemesse
Gerður Kristný
Forlaget Vandkunsten, 2019

Har været bragt i Nordjyske Stiftstidende.

Lader man sit blik glide ud over de absolutte sværvægtere inden for moderne digtning, vil Kristný skille sig naturligt ud som en af de allerstørste. Hendes billedsprog bevæger sig ubesværet mellem det ny og det gamle, stillejet svinger mellem patos og nøgtern, hårdkogt sprog – og endelig er Kristný formentlig den digter, der nærmest arketypisk formår en æstetisk stringent samtale hen over århundreder og årtusinder, hvor det mytiske og moderne smelter sammen i en særpræget og original stemme.

Kristný er tidligere blevet anmeldt i Nordjyske, da hendes digt ”Blodhingst” udkom på dansk i 2011, hvor det gamle Edda-digt ”Skirners rejse” danner baggrund for en modstandens gendigtning, der forskyder fokus fra asen Frejs perspektiv til jættekvinden Gerds perspektiv – eller fra magtens til afmagtens, fra elskovens til voldtægtens. I ”sjælemesse” er fokus på kvinder, der, ligesom Gerd, til stadighed bliver ofre for magtens vold.

På den måde formår Kristný at forme en digtning, der aldrig går på kompromis med den æstetiske eller sansemæssige erkendelse samtidig med, den kaster sig ud i en kritisk dialog med og fremhæver stærkt kritisable strukturer og hændelser, der ikke bare er historiske fakta, men kontingente, eksistentielle vilkår.

”Sjælemesse” består af fem afsnit eller sten lagt på en stendysse rejst over døde kvinder. Du’et i de enkelte afsnit kan være forskellige kvinder, men kan egentlig også bare være alle kvinder, der rammes af vold – hvad enten det nu er et systems vold eller en enkelt persons vold mod et andet menneske. Således rejser Kristný en stendysse over alle kvinder, der har været, er og som vil komme. Hun husker og skaber en kollektiv bevidsthed, der trækker på konkrete historiske fakta og mytisk stof.

Og så er hendes digte gennemstrømmet af en enkelhed. En stemme, der samtidig bliver dybt kompleks, når man hviler i den som læser; i Kristný taler sagaerne og den kerne af folkelig fortælletradition, som har givet stemme til de homeriske eposser, de smukkeste tekster i Biblen og lignende kulturbærende myter.

”Bænke af
stille hulken

Blå fingre
famler efter
en salmebog”

Kristný viser her en æstetisk skarp sansning, kirkerummet indrammes i to linjer, fire ord. Så enkel er digtekunsten. Dernæst kulden, der er krøbet ind i menigheden, det levende kød er reduceret til ”blå fingre”, der ikke holder, men ”famler efter / en salmebog”. Et andet sted hedder det med en filmisk præcision sådan:

”Siden har intet
været det samme

Isen smelter
våger åbner sig

Søer
flyder over
deres bredder”

Jeg kender ikke mange digtere, der med så legende lethed i sproget kan mane billeder frem og skrive eksistensen ud i et sprog, som potentielt set alle kan gå til. Digtningen er ikke svær, når man læser Kristný, den er kompleks, legende, eksistentielt tung og skøn. På siden efter ovenstående citat står følgende linjer:

”Fimbulfrost
har taget over

et mørke lukker sig
om landet”

Myternes sprog stikker deres rimpede øjne frem flere steder i Kristnýs bøger. Hver gang det sker, er det med en selvfølgelighed – skrevet frem med en mesters hånd.

Digtene er oversat fra islandsk af Erik Skyum-Nielsen, der har et særdeles godt blik for Kristnýs særegne sprog og digteriske stemmeføring. At vi i Danmark har en oversætter som Skyum-Nielsen, kan vi kun være taknemlige for, ligesom vi må vise taknemlighed over for Forlaget Vandkunsten, hvis udgivelsesportefølje er særdeles spændende. Fra Vandkunsten har vi både ”Blodhingst” og ”Sjælemesse” – det er hermed givet videre til Nordjyskes læsere.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s